Hvis man er udsat for en hændelse og ikke får snakket med andre om, hvad der skete, så kan den traumatiske oplevelse sætte sig fast og føre til en alvorlig form for PTSD.
Af Winnie Holst-Sørensen
Hvis man bliver udsat for en ulykke eller en nærved ulykke, så er det normalt, at vi som mennesker bliver ramt af en choktilstand.
En tilstand der som regel aftager efter nogle dage – hvorefter vi igen glider ind i hverdagen og forsætter med det, vi plejer.
Men en hændelse kan godt sætte sig fast psykisk i vores bevidsthed, fortæller Psykolog Casper Aaen, der til dagligt arbejder med mennesker, der er ramt af PTSD.
Man kan sagtens have nogle tanker om det, der skete og være mere følsom omkring de ting, man har været udsat for.
Erindringen om det, der skete, vil typisk dukke op som flashback og en film, der gengiver hændelsen med jævne mellemrum.
Det er forskelligt, hvordan man som menneske bliver påvirket af en hændelse, men det en meget normal proces at gennemgå episoden i sit hoved igen og igen.
Dertil er det vigtigt at få snakket med andre mennesker om det, der er sket med det samme.
Det kan være en kollega, en ægtefælde, ven eller en professionel, understreger Casper Aaen.
PTSD kan nemlig udvikle sig i en negativ retning, hvis man ikke får talt om det, der er sket.
Farligt at lægge låg på hændelsen
Nogle mennesker har en tendens til at trække sig ind i sig selv og undgå at snakke om det, og det er lige præcis den tendens, der gør, at man sætter sig selv i farezonen i forhold til at udvikle en svær form for PTSD.
– Dem som prøver at lægge det ned i en kasse. Det vil sige dem, der ikke vil snakke om det, det er dem, der prognosemæssigt har størst sandsynlighed for at blive ramt, siger Casper Aaen.
Hvis man ikke får åbnet op for boksen og talt om det, så kan man ende med at få søvnbesvær, fordi man ligger og er bekymret, da man aldrig har fået gennemgået ulykken eller det trauma, man har været udsat for.
– Og så kan det ligge og køre rundt i hovedet igen og igen som flashback eller skyldproblematikker: Hvorfor mig? Gjorde jeg noget forkert? Var jeg ikke professionel nok? Lavede jeg en fejl? fortæller Casper Aaen.
Man skal tage sig selv alvorligt
At lægge låg på hændelsen kan både hænge sammen med ens personlige netværk, i forhold det man har lært hjemmefra, og jargonen i omgangskredsen, men det kan også handle om, hvilken kultur man har på sin arbejdsplads.
Hvis man for eksempel befinder sig i et arbejdsmiljø, hvor størstedelen er mænd, så er der ofte en kultur, hvor man ikke taler åbnet om sine følelser, fordi man måske ser det som en svaghed at åbne op.
Men hvis man ikke får snakket om tingene, så er konsekvensen, at man får det dårligere.
Læs mere om PTSD og hele interviewet med Casper Aaen i Jernbane Tidende nr. 05/2016.