Fakta om PTSD

Print Friendly, PDF & Email

Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD)

PTSD står for Post Traumatisk Stress Disorder, og er en psykiatrisk diagnose.

Man kan komme til at lide af PTSD, hvis man har været udsat for voldsomt ubehagelige oplevelser.

Fakta om PTSD

  • Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) er en ofte langvarig tilstand, som opstår efter voldsomme katastrofeagtige psykiske belastninger
  • Lidelsen kendetegnes ved stadig genoplevelse (flashbacks) af den skræmmende hændelse både i vågen tilstand og ofte også som mareridt. Man forsøger at undgå ting eller situationer som minder om hændelsen
  • Mange er plaget af irritabilitet, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og humørsvingninger
  • PTSD kan bl.a. behandles med bestemte former for psykoterapi (bl.a. kognitiv terapi), evt. i kombination med antidepressiv medicin
  • Der er ingen forebyggende effekt af psykologsamtaler (debriefing) af ofre for katastrofer og lignende. Almindelig menneskelig omsorg er vigtigere i sådanne situationer

Symptomer på PTSD

  • Man genoplever den katastrofale hændelse i form af mareridt og påtrængende minder, såkaldte flashbacks. Genoplevelsen præges af angst, søvnløshed og stærke muskulære spændinger
  • Stærk trang til at undgå situationer og lignende, som minder om traumet, fx film, TV-programmer og årsdage for traumet
  • Generel øget vagtsomhed. Den mindste uventede lyd får én til at fare sammen
  • Personlighedsforandring, måske mindsket interesse for ting, som man tidligere var engageret i
  • Mindsket evne til at føle kærlighed og nærhed til andre mennesker. Mindsket interesse for egen person og ofte ligegyldighed. Dette kan dog også skyldes, at tilstanden er kompliceret af en depression – hvilket sker hyppigt
  • Koncentrationsvanskeligheder og hukommelsesproblemer

Kilde: Sundhed.dk

Ifølge Arbejdsskadestyrelsens statistik fik i årene fra 2009-2013 i alt 645 personer i Danmark anerkendt en arbejdsskade som følge af Posttraumatisk belastningsreaktion.

Find mere information og fakta om PTSD her:

  • Psykiatrifonden – http://www.psykiatrifonden.dk – Information, vejleding og videoer om PTSD – Telefon: 3929 3909
  • Psykiatrien i Region Midtjylland – http://www.psykiatrien.rm.dk – Gode råd og vejledning til PTSD ramte og pårørende
  • Sundhed.dk – Informationer og beskrivelse af diagnosen
  • Landsforeningen for PTSD i Danmark – http://ptsdidanmark.dk – Kræver medlemskab, men du kan finde diverse oplysninger om PTSD
  • Center for Dialektisk adfærdsteratpi og PTSD – http://casper-aaen.com
  • Bog: Kom over dit livs traume – en selvhjælpsbog til mennesker med PTSD – Bogen er en guide til personer, der er ramt af PTSD og giver blandt andet gode råd til pårørende